Konsulent Bistand

Jeg tilbyder produktions teknisk rådgivning for træindustrivirksomheder i ind- og udland, samt timelærer jobs for tekniske skoler.

Jeg har ongoing konsulentarbejde for Maran Road Sawmill. Virksomheden fremstiller fingersamlet og lamineret hårdttræs produkter f.eks. bundstykker til danske Outline. Jeg hjælper virksomheden med infrastruktur/flow samt udvikling af kvalitetstyrings systemer. Personalet er blevet undervist i trætørring, limteknik, værktøjs vedligehold samt træning i diverse maskiner og udstyr. Virksomheden er nu godkendt i forhold til dansk vinduesindustri, DVV. Maran Road Sawmills produkter bliver solgt af danske Globel Timber. http://www.maran.com.my/maran/client/ 

Jeg har Konsulent arbejde ved Preslas i Litauen, som jeg har samarbejdet med de sidste 10 år. Virksomheden fremstiller profileret væg, loft og gulv beklædning samt trykimprægnerede emner. Jeg hjælper med kvalitets styring LEAN og uddannelse af deres medarbejdere i brug af maskiner og udstyr. Virksomheden har en søster virksomhed i Ukraine som jeg også bistår med teknisk rådgivning.

PA Savværk i Korinth på Fyn har jeg ydet konsulent arbejde i samarbejde med Teknologisk Institut i Århus, projektet gik ud på at finde rationaliserings og kvalitets styring systemer i forhold til OMS. Dette har skabt en mere fleksibel produktion samt større udnyttelse af materialer og Manpower.   

Igennem 3 år har jeg afholdt undervisning på vindue og dør fabrikken Outline i Farsø. I forbindelse med lav sæson har jeg afholdt AMU kurser i kvalitets styring, kunde leverandør og LEAN.  Dette er sket i samarbejde med Skive college og Outline og er blevet til mere end 15 kurser af en uges varighed. I 2018 har jeg afholdt kurser på KPK som er en døre/vindue fabrik på Mors.